| Tilmelding
I Folkeuniversitetet i Frederikssund bruger vi normalt ikke tilmelding. Vi gennemfører vore arrangementer med de deltagere, som møder op, og alle interesserede er hjerteligt velkomne! Du skal altså ikke tilmelde dig på forhånd, men blot møde op og betale entréen ved indgangen. I nogle tilfælde er forhåndstilmelding nødvendig. Det er i så fald oplyst ved arrangementet. Tilmelding via internettet Hvis Du ønsker det, kan Du altid tilmelde dig og betale på Københavns Folkeuniversitets hjemmeside www.fukoebenhan.dk. I så fald skal Du gemme den udskrevne kvittering og medbringe den ved arrangementet. Betaling Folkeuniversitetets virksomhed finansieres via deltagerbetaling og statstilskud i følge folkeoplysningsloven. En foredragsholder får knap 2.000,- kr. i honorar, og deraf betaler vi lokalt ca. 1.500,- Der skal derfor deltage 25 i et foredrag for blot at dække honoraret. Men dertil kommer udgifter til programtrykning, porto, IT og kontorhold m.v. Det har i en længere årrække kostet 60,- kr. at deltage i et foredrag/forelæsning. For at undgå driftsunderskud har lokalkomiteen måttet beslutte, at deltagerafgiften fra sommeren 2011 stiger til 80,- kr. Vi håber, at vore brugere vil have forståelse for nødvendigheden af denne beslutning. Ønsker Du via e-mail løbende orientering om folkeuniversitetets aktiviteter, kan Du tilmelde dig Folkeuniversitets Info. Skriv en mail til os og oplys navn og mailadresse!
|
|