Karen Blixens forfatterskab, der bl.a. omfatter Den afrikanske Farm (1937) og Vinter-Eventyr (1942), er kendt for sit internationale format og en sjælden dybde. Når man sammenligner Karen Blixens eget liv og de historier, hendes bøger byder på, er der nogle overraskende lighedstræk, selvom hendes personlige oplevelser er kamufleret, “bærer masker”. Vi skal høre om barndommen på Rungstedlund, årene som farmer i Afrika og den sidste periode som internationalt kendt forfatterinde. |
Jørgen Stormgaard er født i 1958. Han er cand.mag. i fransk og engelsk og har undervist på Københavns Universitet (1995-2000), Danmarks Pædagogiske Universitet (1998-99 og 2001-02), RUC (2002-04 og 2007-08) og Niels Steensens Gymnasium (2002-08).Fra 2009 arbejder Jørgen Stormgaard som lektor ved Ørestad Gymnasium.Han er forfatter til bøgerne “Blixen og Bjørnvig. Pagten der blev brudt” (2005) og “Guds plan -Karen Blixen og kristendommen” (2010). |
Karen Blixen, Karen Christentze Blixen-Finecke, 17.4.1885-7.9.1962, dansk forfatter. Faderen Wilhelm Dinesen var af jysk godsejerslægt; moderen Ingeborg Westenholz (1856-1939) var barnebarn af den københavnske storkøbmand A.N. Hansen.I 1914 giftede Karen Dinesen sig i Afrika med sin svenske halvfætter baron Bror von Blixen-Finecke. Sammen drev de en kaffefarm ved Ngong Hills i protektoratet Britisk Østafrika (senere Kenya). Efter mange års økonomisk skranten måtte farmen sælges i 1931.Karen Blixen, der i 1925 var blevet skilt fra Bror Blixen, vendte tilbage til sit barndomshjem Rungstedlund i Nordsjælland. Her færdiggjorde hun de fortællinger, hun var begyndt på i Afrika. Hun skrev på engelsk og debuterede 1934 i USA med Seven Gothic Talesunder pseudonymet Isak Dinesen.Da bogen året efter udkom i Danmark som Syv fantastiske Fortællinger, svingede modtagelsen fra “genial” til beskyldninger for “perversitet”. Fra første til sidste færd var Karen Blixen både som person og i skrift en provokerende, kontroversiel skikkelse i dansk åndsliv.
Hun voksede op i en brydningstid for kvinder. Bag forfatterskabets gentagne spørgsmål: Hvem er jeg? ligger en stadig søgen efter en moderne kvindelig identitet. Flere steder i forfatterskabet bruger hun den klassiske mytologis gudindeDiana som symbol på kvinden, der eksisterer i sin egen ret i stedet for at lade sig definere af mandens forventninger. Længslen efter at være fri og selvberoende kolliderer imidlertid med kvindens ønske om også at blive elsket og begæret.
|
