Hvad optager filosofferne i begyndelsen til det 21. århundrede?
Universitetslektor, cand.phil., cand.med. & ph.d. Klemens Kappel
Filosofi som akademisk disciplin har en ubrudt tradition, der rækker mere end 2500 år tilbage, og der er en forbløffende lighed mellem nogle af de spørgsmål, der formuleres af Platon og Aristoteles, og de spørgsmål der forsøges besvaret i dag. Men der er også meget, der har forandret sig, særligt i den måde hvorpå filosoffer forsøger at formulere teorier om de spørgsmål, der optager dem. Klemens Kappel vil i sit oplæg besvare nogle af de spørgsmål, han som professionel filosof ofte får stillet, men normalt ikke har mulighed for at levere et fyldestgørende svar på. Hvilke spørgsmål og problemer er filosoffer optaget af i dag? Hvilke typer af svar leveres? Hvilke metoder bruger man til at udvikle og forsvare teorier? Hvordan er filosofi som professionel akademisk disciplin organiseret?
Klemens Kappel er dansk filosof og læge. Han er medlem af Etisk Råd og har udgivet flere bøger om bl.a. medicinsk etik og politisk filosofi.
Klemens Kappel blev i 1992 cand.phil. i filosofi ved Københavns Universitet og tog i 1993 den medicinske kandidateksamen. I dag er han lektor ved Institut for medier, erkendelse og formidling ved Københavns Universitet.
Han har udgivet Anvendt Etik, 1993, Medicinsk Etik, 1996, Det Retfærdige Samfund, 1997, og En god forretning, en bog om virksomhedsetik, 2003
For Platon er den metafysiske hoveddiskussion spørgsmålet om almenbegrebets (ideens) forhold til fænomenerne eller tingene (se også universaliestriden). Hos Platon er idéernes verden det ophøjede rige, mens fænomenerne er nedrige kopier af disse. Fx er hestens idé det samme som den perfekte hest, som alle specifikke heste kun kan håbe at nærme sig. Hos Platon er den materielle verden en afspejling af den ideelle, som er den mest virkelige. Platon er begrebsrealist.
Aristoteles så det som sit mål at formulere grundprincipperne for den empirisk foreliggende, naturlige verden, sådan som de tager sig ud for fornuften, og sådan som de efter hans opfattelse dermed også er. Projektet er overtaget fra Platon, men forskellen er alligevel tydelig: Hvor hovedinteressen hos Platon synes at gælde grundprincipperne (derunder de platoniske idéer) taget for sig selv, er det hosAristoteles verdens faktiske fremtræden, der er i centrum: “Et princip er princip for noget”; “i alt levende er der noget fascinerende”.