| Hvad betyder hjerneforskning for vores erkendelse af hvem vi er?Moderne hjerneforskning er ved at transformere vores forståelse af menneskets psykologi. Mange dikotomier bliver udfordret af hjerneforskningens sammensmeltning af de biologiske videnskaber og psykologi. Klassiske dikotomier mellem krop og sjæl, mellem fysiologi og psykologi, og mellem rationalitet og følelser, bliver udfordret af den moderne hjerneforskning.I dette foredrag vil du blive ført gennem psykologiens historie og ind i den moderne hjerneforsknings tidsalder med fokus på hjerneskanningsmetoder. Du vil få indblik i hvad hjerneforskningen betyder for vores forståelse af vores egen psykologi. |
Jon Wegener er cand.scient. i biologi og ph.d. stipendiat ved Københavns Universitet i Kognitiv Neurovidenskab. Ekstern lektor på Copenhagen Business School, hvor han underviser i faget Neuroeconomics. Direktør og medstifter i konsulentfirmaet Cogency.  |
| “Finanskrisen er et psykologisk fænomen”, siger Jon Wegerner til Finansforbundets Nyheder.“Det, at vi hele tiden bekræftet i krisen og dens betydning for almindelige borgere kan ifølge hjerneforskeren beskrives som en ond spiral. Dybest set så er det et psykologisk fænomen. Grunden til, at olieprisen er lav, er manglende tiltro til, at der skal bruges olie. Årsagen til, at bankerne ikke vil låne penge ud, er, at de ikke mener, at de kan få pengene hjem igen, da forbruget og boligpriserne er faldende samtidig med, at priserne og arbejdsløsheden er stigende. Så alt indikerer, at det kan være farligt at låne penge ud. Og når forbrugerne så ikke kan låne penge, så bruger de heller ikke så mange penge. Og det driver markederne længere og længere ned”, siger Jon Wegener til Kommunikatøren. |
Han ser dog lys forude. “Vi er ved at bevæge os væk fra depressionen i retning af en accept af tingenes tilstand. Og det er et skridt på vejen til at komme i gang igen. Så er vi måske igen parate til optimistiske nyheder. Vi ved fra hjerneforskningen, at negative følelsesmæssige indtryk lagres langt bedre i hjernen end positive. Derfor tager det tid, før vi kan lægge de negative indtryk bag os”, vurderer hjerneforskeren. |