Engelsk musik

Hvorfor kender vi så lidt til den klassiske musik i England?

Det må der gøres noget ved!


Lektor Bent Olsen stiller dette spørgsmål som begrundelse for det kursus over 4 aftener, som vi tilbyder i dette efterår. Han kalder kurset Engelsk musik under to dronninger. Der tænkes jo på Victoria og Elisabeth, som omkranser den lange periode 1819 til dato – hen ved 200 år.
Kurset består af 4 aftener: tirsdag den 4. oktober tirsdag den 11. oktober tirsdag den 25. oktober tirsdag den 1. november Alle aftener kl. 19.30 i musiklokalet på Frederikssund Gymnasium Odinsvej 6, Frederikssund	Dronning Victoria (Alexandrina Victoria. 24. maj 1819 – 22. januar 1901) var monark af The United Kingdom of Great Britain and Ireland fra 20. juni 1837 til sin død. Fra maj 1876 brugte hun yderligere titelen Empress og India.	Elizabeth II af Storbritannien (Elizabeth Alexandra Mary) (21. april 1926) er dronning og statsoverhoved for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og 15 andre Commenwealth-lande. Hun er dog mest engageret i Storbritannien, hvor hun normalt opholder sig, og hvor hendes forfædre har regeret i mere end 1000 år.
TILMELDING er obligatorisk og foretages ved mail til fufsund@gmail.com eller på telefon 47 31 04 33 til Knud Andersen	1. aften: Elgar og hans samtidige	2. aften: Vaughan Williams og Gustav Holst
OBS. Kurset kan kun gennemføres med minimium 15 deltagere!	3. aften Nyere engelsk vokalmusik	4. aften Benjamin Britten
Bent Olsen fortæller om sit kursus:
Engelsk musik under to dronninger. For små 100 år siden døbte en tysk journalist på baggrund af en åbenbart bundløs uvidenhed og en god portion arrogance England ”landet uden musik”. Det er et kraftigt, selvklæbende udtryk, og det sad godt fast i resten af Europa i mange år. Heldigvis er det på vej ud, og både publikum og dirigenter har efterhånden fået ørerne op for at repertoiret af engelsk musik er både stort og spændende. Edward Elgar var den første komponist der slog igennem i udlandet i slutningen af dronning Victorias regeringstid, først og fremmest med oratoriet The Dream of Gerontius og orkesterværket Enigmavariationer; titlen betyder ”gådefulde variationer” og hentyder til at værket består af en række musikalske portrætter af Elgars omgangskreds. Det er ikke mærkeligt at det var Elgar der slog igennem,	for selv om hans musik har et umiskendeligt engelsk præg, så har den mange træk fælles med den musik der samtidigt blev skrevet og opført på kontinentet. Den næste generation med hovedskikkelserne Vaughan Williams og Gustav Holst var meget interesserede i engelsk folkemusik, som de drog rundt i landet og indsamlede, og det kom til at præge deres musik i så høj grad at det ofte kan være vanskeligt at høre om der er tale om ægte folkemusik eller pasticher. Vaughan Williams har skrevet et utal af korsange og større værker for kor og orkester, mens Holst, bortset fra det store orkesterværk Planeterne, ofte koncentrerede sig om mindre ensembler og kor. I det foregående er der nævnt en del vokalmusik, og det er en kendsgerning at englænderne altid – og med altid mener jeg siden dronning Elisabeth den Førstes tid – har været optaget af sangstemmerne.	Vaughan Williams formulerede det således: en engelsk komponist bør skrive kormusik – det sømmer sig for en gentleman. Og de engelske komponister har været gode til at finde egnede tekster, både hos Shakespeare og andre digtere. Denne respekt for vokalmusikken kommer også til udtryk hos en af de mest betydningsfulde komponister fra det 20. århundrede, Benjamin Britten. Langt den overvejende del af hans musik er vokalmusik – fra arrangementer for solostemme af folkesange til mere end en halv snes operaer – med Peter Grimes som en af de vigtigste- samt et stort antal korværker og solosange blandt hvilke hans War Requiem indtager en særlig plads.